
Giv dine gamle briller nyt liv
Hvert år kasserer danskerne mere end en halv million briller. Briller, der ender i enten skuffen eller skraldespanden. Men bare fordi brillerne er ødelagte, outdated eller brugte, er de ikke ubrugelige. Vi kan nemlig genanvende materialerne fra alle slags briller og give dem nyt liv. Det kan vi, fordi vi er en del af Bellinger House Circle.
Men vi har også brug for dig. Så næste gang du overvejer at smide dine gamle briller, solbriller, læsebriller, skærmbriller eller nytårsbriller i skraldespanden – eller bare ned i skuffen – håber vi, at du i stedet vil aflevere dem hos din lokale optiker og på den måde være med til at gøre en forskel.
Aflevér dine aflagte briller hos din lokale optiker. Vi sorterer og genanvender materialerne på nye måder.











